Inden du laver din nye hjemmeside, skal du beslutte dig for, hvilket domæne du skal bruge. Altså hvad din hjemmeside skal hedde. Og du skal sikre dig, om navnet er ledigt.
Et domæne er et navn, der dækker over en IP-adresse på internettet. Det vil sige et navn der kan skrives i en browser for at komme hen til den IP-adresse, der er stedet, hvor dit webhotel findes, og din hjemmeside altså er rent fysisk. Der findes domænenavn med forskellige efternavn som eksempelvis .dk, .com, .eu, .se og rigtig mange andre.
I Danmark er det DK Hostmaster, der står for administration af de danske domænenavne - dem der hedder .dk. Du kan købe dit domænenavn via Yayhosting, men det er DK Hostmaster, der har den store database med overblikket over hvilke domænenavne, der er optaget, og hvilke der er ledige. Yayhosting samarbejder tæt med DK Hostmaster og sørger for registrering hos dem.
Viser det sig, at det domænenavn, du gerne vil købe og have dit webhotel og hjemmeside på, er optaget, er det måske værd at undersøge, hvem der ejer et domæne. Det gør du netop via DK hostmaster. Her findes på forsiden en søgefunktion, hvor det er super let at indtaste det pågældende navn, og du får med det samme svaret på, hvem der ejer det pågældende domæne samt hvilken udbyder, der forvalter domænet. Det er let og meget hurtigt. Ønsker du at overtage det pågældende domæne, kan du altid kontakte ejeren og forsøge at finde en løsning. Mener du at have ret til det pågældende domænenavn, er det muligt at klage til Klagenævnet for Domænenavne. Det er i øvrigt også muligt at skrive sig på en venteliste til at overtage domæner.