Det er vigtigt, at du tænker sig godt om, når du skal vælge og købe et domænenavn. Det er klart, at du ønsker det bedst mulige navn for dit brand. Det kan dog også være, at du er villig til at gå en smule på kompromis, hvis du kan få et andet domænenavn til en billigere pris. Men hvad koster et domæne egentlig?
Prisen for oprettelsen af et domæne kan variere en del. Der er nogle steder, hvor det koster helt op til 160 kr., og andre steder skal du blot af med en 50’er. Prisen for et domæne afhænger desuden af endelsen (TLD), det vil sige, om det ender på .com, .org eller .dk. Det billigste domæne at købe er .dk, som kun koster 60 kr. om året. Ønsker du derimod et udenlandsk domæne og opretter et domæne med .com, så er udgiften 99 kr. om året.
Efter du har registreret dit domæne, vil du blive opkrævet 60 kr. om året. (2022 pris)
Disse gives til Dk-hostmaster. Dk-hostmaster er organisationen, der står for at administrere alle danske domænenavne, dvs. de domæner, der ender på .dk. Har du også købt plads hos et webhotel, så skal du selvfølgelig også betale hertil. Her er det igen forskelligt, hvad de forskellige webhoteller tager i betaling.
Har du har sat dig fast på et domænenavn, der allerede er optaget, så kan du altid vælge at tage fat i ejeren eller virksomheden, der har brugsretten til domænenavnet for at høre, om de har interesse i at sælge. Her kan det naturligvis være svært at sætte en pris på, hvad du kan komme til at betale for et domænenavn. Et godt domænenavn kan dog sagtens være værd at betale for, da domænenavnet både kan have indflydelse på SEO, troværdighed, og hvor let det er at huske.