PHP står for Hypertext Preprocessor og er en open source servicesidesprog, som blev grundlagt af Rasmus Lerdorf i 1995. PHP minder om JavaScript i sin opbygning, hvor forskellen er, at man i JavaScript bruger client-server-sprog, hvilket betyder, at den skrevne kode bliver skrevet direkte i brugerens browser, hvor det også bliver læst. PHP er derimod skrevet direkte på serveren, hvor det derefter sendes til brugerens browser som HTML-kode.
PHP er som benævnt et programmeringssprog, der skrives direkte på serveren. Dette betyder, at al behandling af data sker på din webserver, før det leveres til den, der tilgår browseren. Når serveren har behandlet koden, udsendes output fra PHP, hvilket bliver til den HTML-kode, som den besøgende rent faktisk modtager.
At noget er Open Source, betyder, at enhver kan have adgang til kildekoden skrevet i programmeringssproget C. Ønsker man at anvende PHP på en fil, er det derfor nødvendigt, at den ender med .php, da dette tillader serveren at læse samt eksekvere koden.
En fordel ved teknologien bag PHP er blandt andet, at det er langt nemmere at skabe dynamiske og interaktive funktioner på en hjemmeside - hvilket der f.eks. kan være en fordel i forhold til brugervenlighed. Med PHP har du bedre mulighed for at gøre dette end du har med andre programmeringssprog, som f.eks. JavaScript, CSS og HTML. Gennem PHP kan du f.eks. sende e-mails direkte fra en hjemmeside.
I dag bruger de fleste hjemmesider WordPress som CMS, når de opretter en hjemmeside. Faktisk er størstedelen af WordPress-softwaren skrevet i PHP, hvorfor det er et meget vigtigt programmeringssprog i WordPress-samfundet.
Der findes flere forskellige versioner af PHP, men ikke alle er længere tildelt aktiv support, hvorfor man bør undgå de ældre versioner af PHP som 5, 7.0., 7.1 og 7.2. Ved brug af PHP 7.4 og 8.0 vil du opleve sikkerheds- og ydelsesforbedringer samt en aktiv support. Vi bruger naturligvis udelukkende de versioner af PHP, der har sikkerhed og ydelse som fokus.