DNS er en forkortelse for Domain Name System og kan betragtes som et form for system, der formidler eller oversætter IP-adresser til domænenavne. Når du søger på en bestemt hjemmeside, så er det faktisk en DNS, der sørger for, at der er forbindelse mellem det, du skriver og hjemmesidens egentlig IP-adresse.
Det ville være langt mere kompliceret og tidskrævende at tilgå diverse hjemmesider uden brug af en DNS-server. Dette ville nemlig betyde, at man ville være nødsaget til at skrive den egentlige, korrekte IP-adresse, som består af en række tal. Et eksempel herpå kunne være 67.345.129.34 - men som du kan regne ud, ville det være langt mere kompliceret at huske de forskellige sammensætninger af tal - hvorimod vi nu skal huske på domænenavne som f.eks. ”Facebook.com”, ”Netflix.dk” og så videre. Det er ved hjælp af DNS-serverens oversættelse, at tallene oversættes til tekst.
En DNS er typisk noget, man får udleveret i forbindelse med, at man får internet sat op af ens internetudbydere. En DNS er lavet til at løse to opgaver. For det første skal den som nævnt oversætte fra talformat til tekstformat, og derudover skal den kontakte andre servere for at få oversat en hvilken som helst adresse. En DNS-server indeholder 3 hoveddele, der består af navneservere, zonefiler og fortegnelser.
En DNS kan derudover bruges til at nægte adgang til udvalgte hjemmesider. Hjemmesiderne kan nemlig slettes fra oversættelsesarbejdet, der formidler fra tal til tekst, og så bliver det ikke længere muligt at tilgå den udvalgte hjemmeside med en enhed, hvor dette er spærret fra DNS’en.
Du har måske stødt på ordet DNS, hvis der før er poppet en boks op med teksten ”DNS-serveren svarer ikke” på din skærm. I dette tilfælde vil der enten være tale om, at der er sket en funktionsfejl, eller at der f.eks. har været strømsvigt. Det kan desværre også betyde, at der er en, som forsøger at hacke sig ind på din enhed. Du kan administrere din DNS, hvis du f.eks. oplever, at dette sker ofte, at internettet er langsomt eller lignende.