Forretningsbetingelser - det med småt


Følgende forretningsbetingelser er gældende for kunder hos YayHosting ved YayGroup I/S

YayGroup I/S er herefter omtalt som YayHosting.

Ved oprettelse af en ordre på vores hjemmeside yayhosting.dk, via telefon, eller via mail accepterer du følgende forretningsbetingelser. Disse forretningsbetingelser vil som udgangspunkt ikke blive varieret for de enkelte kunder medmindre der er lavet en skriftlig aftale.

1. Generelle betingelser

1.1. For at kunne tegne et webhotel hos YayHosting kræves det, at kunden er myndig.

1.2. Kunden skal selv sørge for at forsyne YayHosting med data, som vil blive placeret på YayHostings servere.

1.3. YayHosting sørger for formidlingen imellem kunden og YayHostings leverandører.

1.4. Denne aftale vil træde i kraft fra den dato tjenesten er betalt, og fortsætter indtil denne opsiges.

2. Betaling, opkrævning og fortrydelsesret

2.1. Alle betalinger foretages online af kunden ved brug af Visa, Visa Electron, Mastercard, Mastercard Debit, Maestro eller mobilbetaling med MobilePay. Alle produkter og services oprettes umiddelbart efter betaling, hvor beløbet samtidig bliver trukket fra kortholderens konto. Det er også muligt at betale med bankoverførsel til YayHosting konto. Det er også muligt at betale med elektronisk faktura hos YayHosting hvis du har et EAN nummer. Ved brug af bankoverførelse eller elektronisk faktura må der påregnes ekstra behandlingstid (2-5 hverdage).

2.1.1. Betalingsgebyrer

Dansk udstedt Visa/MasterCard/Maestro - 1,45%
Udenlandsk udstedt Visa/MasterCard/Maestro - 2,75%
MobilePay - ovenstående gebyrer gælder ved MobilePay betaling alt efter hvilket kort der er tilknyttet din MobilePay konto

2.1.2. YayHosting accepterer ikke checks, postanvisninger, kontanter eller enhver anden form for betaling, bortset fra de betalingsmuligheder der er skitseret i punkt 2.1.

2.2. I forbrugerforhold er der fortrydelsesret ved online- bestillinger, hvorefter kunden har ret til at fortryde en bestilling i op til 14 dage fra bestillingen. Domæner er imidlertid unikke, og webhoteller samt Hosted Exchange bliver individuelt tilpasset og fremstillet til domænet. Af hensyn til hurtig leverance af det bestilte, vil YayHosting normalt påbegynde fremstilling og tilpasning af det bestilte straks efter at have modtaget kundens betaling. Kunden accepterer ved afgivelse af bestillingen, at en eventuel fortrydelsesret automatisk ophører så snart, at YayHosting har påbegyndt fremstilling og tilpasning af det bestilte. Du har dog 24 måneders reklamationsret.

2.3. Alle produkter/ydelser på YayHostings hjemmeside: yayhosting.dk (herunder alle sub-domæner, kampagner m.v.) er oplyst i danske kroner(DKK), og er inkl.moms hvor intet andet er opgivet.

2.4. Webhotelsperioden løber i 12 hele måneder fra dagen webhotellet bestilles. Hvert år kan webhotellet forlænges til en ny periode. Fejlbestilte perioder tilbagebetales ikke. 45 dage før endt periode fremsendes anmodning til kunden pr.email om forlængelse af de efterfølgende 12 måneder i form af ny faktura. Hvis perioden ikke forlænges suspenderes webhotellet 3 dage efter periodens oprindelige udløb. 30 dage efter periodens oprindelige udløb – nedlægges webhotellet og alle data slettes. Herefter betragtes webhotellet som værende opsagt.

2.4.1. Det er muligt at tilmelde sig SMS påmindelse via kundecenteret, denne service påminder kunden omkring ubetalte faktura 10 og 1 dage før sidste betalingsdato.

3. Domæner

3.1. Registrering af domænenavne igennem YayHosting sker på vegne af kunden hos den pågældende domæneregistrator.

3.2. Flytning af domæner udføres af YayHosting på vegne af kunden hos den pågældende domæneregistrator.

3.3. .DK domæner administreres af DK-Hostmaster A/S. DK-Hostmaster A/S sørger for at opkræve kunden det årlige domæne gebyr. Desuden foretages alle navneserver, adresse ændringer, og ejerskift via DK-Hostmasters selvbetjeningsside.

3.4. Kunden påmindes 30, 14, 7 og 2 dage før endt domæne periode (gælder ikke .DK domæner).

4. IP-adresser

4.1. YayHosting fører kontrol og ejerskab af den enkelte IP-adresse, der er tildelt kunden. YayHosting forbeholder sig ret til efter eget skøn, at ændre/fjerne en IP-adresse - dog vil vi til hver en tid informere kunden først.

4.2. Har du tilkøbt dedikeret IP-adresse til dit YayHosting vil din IP-adresse ikke blive fjernet så længe kunden betaler for denne.

4.2.1 YayHosting har ret til at ændre dedikeret IP-adresser såfremt kunden er blevet orienteret omkring dette senest 30 kalenderdage før ændringen foretages.

5. Support

5.1. Henvendelser besvares via vores ticket system Intercom eller pr.mail så vidt muligt inden for 72 timer.

5.2. Telefonisk support tilbydes kun for kunder der har tegnet en særskilt supportaftale.

5.3. Har kunden brug for teknisk assistance/programmerings opgaver eller lign, kan denne rekvireres via vores ticket system eller e-mail. Alle opgaver vil blive påbegyndt senest 72 timer efter kunden har accepteret fremsendte tilbud.

6. Oppe/nedetid

6.1. YayHosting tilstræber, at alle systemerne er tilgængelige 24 timer i døgnet, året rundt. Dog er YayHosting berettiget til at afbryde driften, ved vedligeholdelse eller andre tekniske forhold der gør det nødvendigt.

6.2. Nedetid defineres ved at en ydelse som YayHosting tilbyder er utilgængelig på baggrund af en eller flere årsager forårsaget af YayHosting.

6.3. Nedetid forårsaget med brug af kundens login, og serverangreb anses ikke for at være nedetid.

6.4. Oppetidsgaranti
YayHosting har en oppetidsgaranti på 99,95% på vores MyHoteller og Hosted Exchange
Oppetid med Reseller kunder aftales individuelt.
Hvis YayHosting ikke overholder oppetidsgarantien, vil der blive foretaget kompensationer i form af forlængelse, jo mindre andet er aftalt.
Vi benytter forskellige værktøjer til at monitorere vore servere.

6.5. Hvis kunden har indsigelser i forbindelse med vores oppetid, skal kunden kontakte YayHosting som efterfølgende vil tage stilling til hvorvidt kunden har ret i sine antagelser.

7.Backup

7.1. YayHosting udfører data backups flere gange dagligt til brug for YayHosting i tilfælde af systemer svigter.

7.2. Følgende gælder MyHotel. Der tages daglig backup af hele kundens webhotel. Dette gælder hele HOME (herunder mail og filer), databaser samt evt. indstillinger. YayHosting har mulighed for at genskabe kundens hjemmeside som den så ud på en given dato. Vi gemmer som udgangspunkt hver backup i 45 dage. Ønsker kunden at få genskabt webhotellet som det så ud på en given dato skal kunde kontakte YayHosting support som vil liste alle tilgængelige backups. Genskabelse af data er gratis.

7.3. Følgende gælder Hosted Exchange. Der tages daglig backup af hele kundens Hosted Exchange løsning i tilfælde af systemer svigter. YayHosting kan ikke garantere at vi kan genskabe individuelle mails i tilfælde af kunden sletter disse. Kunden henvises til slettet post funktionen i Outlook.

7.4. Følgende gælder Reseller. Der tages dagligt backup af hele systemet. Vi gemmer som udgangspunkt alle backups i 20 dage (jo mindre andet er aftalt). Ønsker kunden at få genskabt webhotellet, enkelte filer, eller lign. kan dette gøres via cPanel/WHM.

7.5. Selvom der gøres alt for at sikre data påtager YayHosting sig intet ansvar for tab eller korrupte data.

8. Brugs begrænsninger

8.1. Nedenstående gælder for MyHotel

8.1.1. YayHosting gældende trafik-grænser vil til en hver tid være oplyst på YayHostings hjemmeside. Kunden kan til enhver tid se sit aktuelle trafik forbrug via kundecenteret eller webhotellets kontrolpanel.

8.1.2. I tilfælde af, at kundens webhotel overskrider den gældende trafikgrænse for pågældende abonnementtype, vil kunden modtage en mail med information herom. Hvis kunden ikke reagere på YayHostings henvendelse og trafikgrænsen eskalere yderligere vil YayHosting uden yderligere varsel suspendere webhotellet midlertidigt indtil kunden har opgraderet til en større trafik pakke eller ved månedensudgang. YayHosting fakturerer derfor ikke merforbrug af trafik, men i tilfælde af et overforbrug, henvises der til, at kunden opgraderer sit abonnement.

8.1.3. Kunder har som udgangspunkt afsat en mængde CPU jo mindre kunden har tilkøbt mere CPU (kan gøres skriftligt ved at kontakte driftsupporten). Hvis YayHosting vurdere at kunden afvikler software der kan have en skadelig virkning på andre kunders webhotel vil YayHosting tage kontakt til kunden med henblik på at finde en løsning.  Kunden kan altid holde øje med det nuværende forbrug i cPanel kontrolpanelet. YayHosting vil på intet tidspunkt suspendere et webhotel pga. dette medmindre der er tale om grov udnyttelse. Grov udnyttelse kan eksempelvis være overtrædelse af reglerne om websidens indhold (se 9.1.).

8.2.4. Kunder har lov til at bruge 768 MB RAM ved spidsbelastning, jo mindre der er tilkøbt mere fysisk ram (kan gøres skiftligt ved at kontakte driftsupporten). Hvis YayHosting vurdere at det kan have en skadelig virkning på andre kunders webhotel vil vi tage kontakt til kunden med henblik på at finde en løsning. Kunden kan altid holde øje med det nuværende forbrug i kontrolpanelet.YayHosting vil på intet tidspunkt suspendere et webhotel pga. dette medmindre der er tale om grov udnyttelse. Grov udnyttelse kan eksempelvis være overtrædelse af reglerne om websidens indhold (se 9.1.).

9. Lov & Ansvar

9.1. Brug af YayHostings tjenester må kun anvendes til lovlige formål, som ikke er i strid med bestemmelser i dansk, eller international lovgivning.

Kunden indvilger I følgende:

9.1.1. Hvis en service benyttes til udsendelse af spam, phishing el. lign. forbeholder YayHosting sig retten til midlertidigt at lukke for adgang til servicen uden varsel, indtil problemet er udbedret. Dette er også gældende selv om kunden af servicen ikke er bekendt med nævnte misbrug, eller er direkte ansvarlig for dette.

9.1.2. YayHosting vil løbende vurdere funktionen af scripts/programmer, som eventuelt kan belaste de enkelte kunders webhotel, eller kan forårsage nedbrud. Hvis dette er tilfældet, kan YayHosting til enhver tid fjerne disse scripts/programmer eller midlertidigt lukke for adgangen til det pågældende produkt/service. Dette vil dog normalt foregå i samråd med kunden.

9.1.3. Kunden må ikke drive, eller forsøge at drive IRC bots eller andre permanente server processer, jo mindre andet er aftalt skriftligt.

9.1.4. Kunden må under ingen omstændigheder anvende sit produkt/service med henblik på at opnå uautoriseret adgang til systemer tilsluttet internettet, eller i øvrigt handle på en måde, der efter dansk eller international lovgivning er strafbart.

9.1.5. Kunden må ikke true, misbruge, afbryde eller på anden måde krænke rettigheder (her under privatlivets fred og offentliggørelse).

9.1.6. Kunden må ikke have materiale som uanset lovligt eller ej kan virke voldsomt stødende. Dette vurderes af YayHosting, eventuelt i samarbejde med et ekspert- eller rådgivningsorgan indenfor det pågældende område.

9.2. Hvis YayHosting ønsker at opsige et abonnement, sker dette med 1 måneds skriftlig varsel overfor kunden, dog har YayHosting altid ret til uden varsel at lukke en service, hvis kunden har overtrådt YayHostings forretningsbetingelser. YayHosting vil da fremsende en begrundelse for lukningen med henvisning til den betingelse der er overtrådt. YayHosting er i ethvert henseende suveræne i definitionen af ordet misbrug.

9.3. Såfremt YayHosting bliver vidende om strafbare forhold eller aktiviteter i forbindelse med en kundes abonnement og brug af sit produkt vil YayHosting ud over at ophæve kundens abonnement med øjeblikkeligt varsel i henhold til punkt 9.2 ovenfor, videregives alle relevante oplysninger til de danske- eller internationale myndigheder i det omfang dette er påkrævet.

10. Ændringer og opdateringer

10.1. Alle ændringer og opdateringer på produkter/services foretages af kunden via kundecenteret. Kunden vil ved oprettelsen få tilsendt brugernavn og kodeord til sin konto. Kunden skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at bevare fortroligheden af sit brugernavn og kodeord til kundecenteret. Hvis kunden får mistanke til at brugers login oplysninger er blevet kendt for enhver uvedkommende, er det kundens pligt at underette YayHosting straks, og ændre sit kodeord.

10.2. Kunden er forpligtet til altid at holde YayHosting informeret om sin nuværende bopæl herunder e-mail adressen, og evt. mobilnummer som er YayHostings primære måde at kontakte kunden på. Ændringer foretages via kundecenteret.

11. Opsigelse og overdragelse

11.1. Alle bestillinger af webhoteller forudfaktureres for perioder á 12 måneder, jo mindre andet er aftalt.

11.1.1 Følgende gælder for MyHotel og Hosted Exchange. Hvis kunden ønsker at opsige sit produkt - kan dette gøres til hver en tid. Opsigelsen kan ske via support@yayhosting.dk eller ved at logge på kundecenteret og kontakte os dér.

11.1.2 Følgende gælder for Reseller produkterne. Aftalen kan opsiges med, 1 måneds varsel til en måneds udgang. Opsigelsen kan ske via support@yayhosting.dk eller ved at logge på kundecenteret og kontakte os dér.

11.2. Ved opsigelse vil alle data der opbevares i kundens konto, blive gemt i 12 måneder - herefter vil kontoen blive slettet automatisk.

11.3. Kunden må ikke overdrage eller overføre sit produkt/service uden YayHostings forudgående samtykke.

12. Force majeure

YayHosting kan ikke gøres ansvarlige for eventuelle forsinkelser eller nedbrud, der skyldes force majeure herunder forsinkelse, ulykke, krig, brand, terror, sabotage, strejke eller lockout. Dette gælder selv om YayHosting er part i konflikten og selv om konflikten kun rammer dele af YayHosting, eller dets leverandører.

13. Værneting

Kunden erklærer sig bekendt med YayHosting forretningsbetingelser. YayHosting forbeholder sig ret til at foretage ændringer i YayHosting forretningsbetingelser uden forvarsel.

13.1 Eventuelle tvister og uoverensstemmelser skal eksklusivt afgøres ved de almindelige danske domstole i henhold til dansk ret (dog undtaget danske rets regler om lovvalg).

Betingelserne er sidst opdateret den 01.februar.2017.


Vi tager forbehold for stavefejl og trykfejl.